Vandværksvej 4

Kaas, 9490 Pandrup

    Ny pris

    Centralt beliggende villa med børnevenlige, asfalterede stier til den nye skole

    På Vandværksvej 4 - centralt i Kaas finder du en velindrettet ejendom, der emmer af charme og muligheder for den rette køber. Boligen er beliggende i et attraktivt område med stisystemer, der fører direkte til den nye skole samt det nyrenoverede Jetsmark Idrætscenter og bymidten.

    Huset byder på tre gode værelser (hvoraf 1 kan opdeles - er oprindeligt 2 sammenlagte værelser), hvor der er plads til både soveværelse, børneværelser eller kontor efter behov. Boligen er funktionelt indrettet med et ældre fyrretræskøkken med spiseplads - fra køkkenet er der mulighed for at åbne til stuen og skabe et pragtfuldt alrum. Desuden et praktisk bryggers med oliefyr (der er mulighed for tilslutning til fjernvarme) og adgang til va­ske­fa­ci­li­te­ter.

    Ejendommens entre giver en varm velkomst til boligen og fører videre til fordelingsgang og husets hjerte, den store lyse stue. Her er der plads til afslapning og hygge. Fra stuen er der adgang til en ældre udestue, hvor du kan nyde årstidernes skiften, uanset vejret. Badeværelset fremstår i original stand med gulvvarme, stor bruseplads og er indrettet med de nødvendige faciliteter.

    Til ejendommen hører også en garage med støbt gulv, der giver plads til opbevaring, og en praktisk indkørsel, som gør det nemt at komme til og fra ejendommen. Huset er oplagt til dig, der søger en bolig med en central beliggenhed og børnevenligt stisystem til skolen, samt gode rammer og muligheder for at sætte dit eget præg. Med sin beliggenhed i Kaas er du tæt på byens faciliteter og dagligdagens fornødenheder.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale


    Bestil salgsmateriale

    Andre boliger der kunne være interessante for dig

    Skal du sælge før du kan købe?

    BESTIL EN SALGSVURDERING